Et ideelt turistmål 
Ilulissat i Vestgrønland er blevet et af Grønlands største turistmål i kraft af byens overvældende scenerier og dramatiske lyde af gletsjere, der kælver ud i havet.

Byen med de mange isbjerge
Den 56 km lange Ilulissat isfjord, der er fyldt med enorme isbjerge fra den mest produktive gletsjer på den nordlige halvkugle, Sermeq Kujalleq, ligger midt i Diskobugten og er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Blot et par kilometer fra Ilulissat ligger den idylliske Sermermiut-dal ud mod isfjorden.

Oneway / Roundtrip
?

Udflugter og ture 
Fra Ilulissat tilbyder adskillige turistbureauer ture til bygden Oqaatsut/Rodebay, til Eqi-gletsjeren, hvor det er muligt at tilbringe et par dage i hytter, og til en af de ældste bygder i Grønland, Ilimanaq, syd for Ilulissat isfjord.

Udflugt på hundeslæde
I Ilulissat bor der i dag 4.500 mennesker og mindst 3.500 slædehunde, og byen er da også kendt som Slædehundenes by. Ture med hundeslæde er meget populære blandt turister og benyttes stadig som transportmiddel og som hobby af de lokale.

Udstyr
Lige meget, hvornår du besøger Grønland, om det er sommer eller vinter, er det tilrådeligt at finde ud af vejrsituationen før du tager af sted, så du kan få det rigtige udstyr med.

Praktisk rejseinformation
På siden her forneden kan du finde nyttige oplysninger om alt der vedrør din rejse til Grønland. Du kan for eksempel finde oplysninger om tøj, sprog, valuta, handel, fiskeri, transport, feriedage og meget mere. Klik her.