Nuuk

Den ældste by i Grønland
Navnet på Grønlands hovedstad, Nuuk, betyder "næsset", og byen er beliggende yderst på en stor halvø ved mundingen af et gigantisk fjordsystem. Samtidig er Nuuk den ældste etablerede by i Grønland, da dette er stedet, hvor den dansk-norske præst Hans Egede i 1728 grundlagde byen i sin søgen efter de forsvundne nordboere fra Island.

I dag er Nuuk en hektisk storby efter grønlandsk målestok, men det er sjældent det indtryk, udefrakommende får, af én af verdens mindste hovedstade med kun 15.000 indbyggere.

Oneway / Roundtrip
?

Gigantisk fjordsystem
Uden for Nuuk ligger et stort fjordsystem, som er særdeles velegnet til oplevelser til havs. Der arrangeres hvalsafarier, så man kan komme tæt på de mange pukkel- og vågehvaler, der fra tidlig sommer til begyndelsen af efteråret besøger farvandene lige uden for byen. Herudover er helikopterture til indlandsisen og nordboruiner populære kombinationsture, og det samme gælder bygdebesøg i turbåde.


Museum 
Det kan ligeledes anbefales at besøge Grønlands Nationalmuseum som er beliggende i den gamle bydel og få et arkæologisk  og historisk indtryk af Grønland før og nu. Nuuk Kunstmuseum og byrådssalen, der er udsmykket med store gobeliner med motiver fra den grønlandske natur og kultur er også et besøg værd.

 

Udstyr
Lige meget hvornår du besøger Grønland, om det er sommer eller vinter er det tilrådeligt at finde ud af vejrsituationen før du tager af sted, så du kan få det rigtige udstyr med. Vejret i Nuuk kan være meget omskifteligt og uforudseeligt.

 

Arktisk storby
Nuuk er svaret på en moderne arktisk storby med biograf, velbesøgte caféer, butikker med mærkevarer, lokale designere samt interessante souvenirbutikker. Derudover er der et livligt natteliv i weekenderne på de lokale barer og diskoteker. Byen er historisk imponerende at udforske og den omkringliggende natur byder op til udforskelse.

 

Praktisk rejseinformation
På siden her forneden kan du finde nyttige oplysninger om alt der vedrør din rejse til Grønland. Du kan for eksempel finde oplysninger om tøj, sprog, valuta, handel, fiskeri, transport, feriedage og meget mere. Klik her.