Reykjavik

Man kan i ro og mag gå rundt i Reykjaviks små charmerende gader i centrum, besøge hyggelige cafeer og restauranter, gå på interessante museer eller nyde en dag i en af byens mange udendørs svømmebade. 

Klik her for at udforske aktiviteter i Reykjavik

Husk! Fra Island tager Icelandair dig med på din videre rejse til Europa, USA og Canada. Hvor vil du gerne rejse hen? Bestil din rejse til Island hos os og din rejse ud i verden med Icelandair.

 

Booking.com

Oneway / Roundtrip

Aktiviteter i Reykjavik
Reykjavik har meget at byde på. Hvad enten du søger den hektiske energi i en kosmopolitisk by, den tordnende geotermiske energi i jorden under dig, eller den utrolige natur, der omgiver byen, lover Reykjavik et uforglemmeligt besøg.


Museer
Reykjavik er et mekka for kunst og kulturinteresserede, da byen huser en lang række museer lige fra Islands Nationalmuseum, som giver et indblik i Islands historie og arv til små avant garde gallerier for kunstinteresserede. 

 

Arkitektur
Meget arkitektur i Reykjavik er et besøg værd. Perlen, et mesterværk i moderne arkitektur, er placeret højt oppe på massive varmtvandstanke på en af byens bakketoppe og huser en roterende restaurant med udsigt over byen. Hallgrímskirken tordner frem i byens centrum og fra kirkens tårn kan man nyde den betagende panoramiske udsigt over Reykjavik . Koncert- og konferencecenteret Harpa, inspireret af nordlyset og den barske islandske natur, er placeret i Reykjaviks havneområde. 

Restaurant & Café
I Reykjavik finder du gastronomi i særklasse og i alle afskygninger. Det kulinariske billede er blevet revolutioneret og kan karakteriseres ved en generation af unge talentfulde køkkenchefer, der arbejder med friske og udsøgte råvarer. En aften på én af byens restauranter, hvad enten det er thailandsk eller islandsk, er en speciel og velsmagende oplevelse. Derudover findes der utallige interessante cafeer og kaffebarer, hvor kaffen er i top, såvel som stemingen dertil.  

 

Fashion
Det islandske folk er et modebevidst folk, hvilket betyder, at Reykjavik er en by, hvor man kan shoppe til man segner. Foruden byens centrum med internationale mærkebutikker såvel som islandske butikker, er der to store butikscentre svarende til ethvert andet butikscenter i en større europæisk by. Unge islandske designere gør sig bemærket på det lokale såvel som på et internationalt plan. Islandsk design kan købes i diverse butikker samt opleves på Reykjavik Fashion Festival i marts. For den besøgende er der mulighed for at handle tax-free i mange af byens butikker.

                                                                                                               

Musik og natteliv   
Underholdning, musik og nattelivet i Reykjavik er en oplevelse i sig selv. Det er muligt at opleve alt fra klassiske koncerter, musikfestivaler, storstilede popkoncerter med internationale grupper og musikere samt lokale DJ´s på Reykjaviks barer.           Nattelivet i weekenderne er farverigt og pulserende, og der er mulighed for en vild nat til den lyse morgen, men også en stille aften med solnedgang og måneskin ved havnefronten.

Reykjavik er byen for enhver smag! 

Få flere oplysninger om Reykjavik på Visit Reykjavík. Vi også anbefaler denne blog side